Et ægteskab kræver opmærksomhed, omsorg, kærlighed og pleje
Efter at have været i det samme forhold i 14 år trængte vores til et eftersyn
Vi havde brug for hjælp.
Da Min mand blev et kendt ansigt, frygtede jeg at miste ham og gik meget ind i mig selv.
Det har været svært for os at finde tid til hinanden og pleje forholdet efter vi var blevet forældre første gang til Zion i 2004.
Vi startede i parterapi, gik et par måneder fik lidt hjælp og lidt redskaber. Men vi fandt frem til at vi havde brug for noget mere, noget andet.
Der skulle ryddes mere op.
Jeg trængte til opmærksom til mig selv, lære at finde mig selv og finde ud af hvem jeg egentlig var, og at lære at lytte til mine egne behov.
Jeg mødte Guin spirituel coach og vejleder i 2007, hun blev min redning, min skytsengel. Guin dukkede op da jeg var allermest nede i et sort hul. (dengang troede jeg ikke at det var SÅ slemt, men har siden hen fundet ud af at jeg vist ikke kunne komme længer ned.) Jeg var konstant syg. Jeg døjede altid med forkølelse, havde ondt i halsen og hovedpine med migræne som følge, i øvrigt en stor arvelighed i min familie.
Jeg havde en travl arbejdsdag som træningsleder i et motionscenter og spiste mange panodiler mod smerte, jeg trænede for meget, fordi det var her jeg følte at jeg levede.
Guin tog mig i sine arme og jeg fik hjælp og kom hurtigt under uddannelse hos Guin.
Jeg fik redskaber til at tage vare på mit eget liv, at tage ansvar for mit eget liv, at leve et liv i harmoni, give slip på jalousi og fordømmelse. At holde op med at forvente mig noget af nogen. At turde give slip, finde mig selv og tage ansvar for mig og mine fejl i forhold til min mand og vores forhold.
Jeg fik ryddet op i mit dengang kaotiske liv.
Kaotisk forstået på den måde at min mand var mit eet og alt, jeg delte alt med ham og har altid gjort, vi var altid sammen. Jeg anede ikke hvem jeg var uden ham. Han var min klippe. Vi levede som så mange andre unge gør, et liv i sus og dus på må og få og troede at vi var lykkelige, med vilde fester, dårlige mad og minus kommunikation.
Men jeg har altid drømt om at leve et liv i balance med mig selv, men anede ikke hvordan. Jeg har altid drømt om at jeg gerne ville lave yoga, meditation, tændte røgelsespinde, drikke the, spise sundt og vegetarisk og have mere ro og overskud i mit liv.
I en dagbog jeg har skrevet helt tilbage til 2004 skriver jeg: Jeg lukker øjnene, jeg mediterer, jeg dyrker yoga, røgelsespinde, vegetar, spiser grønt, drikker the og har det godt, overskud.
Alt kan ske:
Jeg havde ingen ide dengang at jeg i dag 3 år senere ville uddanne mig indenfor den spirituelle verden, jeg har bland andet både rejst på yoga og massage ferie til Indien, 16 dage, uden mand og barn. Været på spirituelle rejser til England.
Desuden har jeg uddannet mig indenfor yoga og meditation samt healer og spirituel coaching og vejledning.
I dag spiser jeg meget ud fra naturens egne råvarer da jeg her igennem lever et mere harmonisk og lettere liv. Massere af grønt og hjemmefremstillede frugtjuice, grøn the, fjerkræ og fisk. Uden dog at være fanatisk. Jeg elsker min chokolade og min cola. Samt i ny og næ et enkelt glas vin…
I dag lever jeg bevidst, forstået på den måde at jeg ikke længere døjer med hovedpine og sygdom.
Skavanker og sygdom er for mig ikke længere en mulighed.
Jeg har ryddet op i mit liv og i forhold til familiens arvelighed i forbindelse til hovedpine og migræne anfald findes dette heller ikke længere.
Jeg ved at sygdom er tankebevidst og at enhver sygdom skaber vi selv gennem tankens kraft.
Smertestillende piller er ikke længere en dagligvare i min krop, som den ellers altid har været ved mindste tegn på ondt og smerte.
I dag lever jeg bevidst med mine valg og har ikke længere svært ved at lytte til de signaler min krop sender mig. Jeg lytter til kroppens signaler og accepterer mit livs tilstand uden domme, uden misundelse eller jalousi.
Får jeg ondt i dag i kroppen, ved jeg at sjælen, mit indre, mine tanker har ondt. Og jeg stopper op og lytter til dem. Går jeg i den ”rigtige retning”, mærker jeg træthed og forkølelses symptomer, har jeg presset mig selv for hårdt og dropper alle aftaler for at lytte til kroppen og nære den.
Sammen med min mand arbejder vi i dag på at hjælpe andre ligesindede, vi ved hvor ondt det gør når kroppen har ondt og forholdet knirker.
I dag er min mission at hjælpe andre, hvis liv virker uoverskueligt, hvis parforholdet er gået i stå eller hvis du ligesom jeg har haft efterfødsels reaktioner i forbindelse med graviditet og barsel.
Gennem yoga, meditation, dans, træning og kommunikation en hel masse glæde og happy thoughts kan jeg også hjælpe dig…
